home Teambuilding Prøv et mystery room til jeres næste teambuilding

Prøv et mystery room til jeres næste teambuilding

Er I ved at planlægge et kommende teambuilding event? Hvorfor så ikke vælge et mystery room, der for alvor kan ryste jer sammen og få jer til at arbejde sammen i en kontekst, der både er sjov og lærerig?

Hvorfor er teambuilding vigtigt?

Teambuilding er vigtigt, fordi et godt team er afgørende for en velfungerende arbejdsplads. Det passer, når man siger, at man kan løfte mere i flok, og at et hold ikke er stærkere end sin svageste spiller. Derfor er det vigtigt at skabe forudsætning for, at man på en arbejdsplads trives i sine kollegaers selskab, hjælper hinanden og sætter ind i fællesskab for at løse opgaver. Alt dette kendetegner en velfungerende arbejdsplads, men opnås ikke uden en indsats, som blandt andet kan bestå i forskellige teambuilding-øvelser, der holder fællesskabet og sammenhængskraften ved lige.

Hvad skal teambuilding kunne?

Det primære formål med teambuilding, er ligesom termen i sig selv antyder at bygge et hold. Formålet er ikke alene at skabe et hold, der er præget af sammenhængskraft, men også en stærkt hold, som forstår at løse opgaver i fællesskab og at gøre det målrettet og effektivt.

Et teambuilding event har således til formål at skabe grundlag for og styrke disse kompetencer – ikke alene i den enkelte, men også på tværs af gruppens enkelte elementer. Det gøres dels ved at skabe relationer, samvær, positivt fællesskab og dermed gode forudsætninger for kommunikation. Kan et teambuilding event ikke dette, kan det næppe kaldes vellykket.

Derfor skal I vælge mystery room

Hvorfor så vælge et mystery room til jeres næste teambuilding event? Fordi et mystery room tvinger jer til at arbejde sammen, kommunikere og løse en udfordrende opgave i fællesskab. Alle disse egenskaber skulle gerne gå igen i det daglige på arbejdspladsen, men i et mystery room foregår det i en sjov og anderledes kontekst, der også giver mulighed for at deltagerne kan lære hinanden bedre at kende på et personligt plan, hvilket er vigtigt i et velfungerende team. Lærer man at kende og forstå hinandens styrker og begrænsninger, kan man også bedre sætte ind og hjælpe hinanden, når man skal løse en specifik opgave.

Hvad er et mystery room?

Men hvad er et mystery room egentlig? Har man ikke før hørt om konceptet, sidder man nok umiddelbart tilbage som et stort spørgsmålstegn, når man først hører begrebet. Men et mystery room er faktisk præcis, hvad det selv siger, det er – et rum fyldt af mysterier.

Der er tale om en form for spil, som man som deltager selv udgør en del af. Man vinder spillet ved at bryde ud af det pågældende mystery room – det kan være ved at finde frem til en nøgle eller kode. Men for at finde frem til denne løsning, skal man tænke kreativt, arbejde sammen og løse en række gåder undervejs. Der er altså tale om en aktivitet, som ikke alene er helt vildt underholdende og en helt særlig oplevelse, men som også i praksis tvinger dens deltagere til at samarbejde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *