home It 7 danske apps, der er værd at se nærmere på

7 danske apps, der er værd at se nærmere på

Der er penge i apps, det kan vi ikke komme uden om – og app-udvikling bliver til stadighed en større del af det danske erhvervsliv. Alligevel synes det at være et meget abstrakt univers, og der er mange mennesker om buddet. At udvikle apps er nemlig hverken kun forbeholdt erfarne eller ældre – også de unge byder efterhånden ind med stærke bud på apps. Du kan dog alligevel godt få brug for kompetent og professionel rådgivning til erhverv – for selvom du har en god idé, kan der være langt fra tanke til handling.

Vi har her fundet 7 danske apps, der er kommet så godt ud af starthullerne, at vi mener, de er værd at se nærmere på.

1. Autouncle

Her finder du den alternative kloge onkel, der kan være behjælpelig, når du skal købe en brugt bil. App’en er en danskudviklet søgemaskine, der samler annoncerne fra de største brugtbilssider i Danmark. Den gør det nemt og hurtigt og finder tilmed den bedste pris via pris-rating af hver bil.

Priserne vurderes via algoritmen AutoScore, der skanner hver bilannonce for op til 100 forskellige oplysninger, som kan have betydning for prisen. Klikker du på en bil i søgeresultatet, sender Autouncle dig videre til forhandlerens annonce.

Appen vandt i 2013 e-handelsprisen, der uddeles af FDIH.

2. SHFT

Er fremtidens løbetræner, der efter danske forhold er en ret stor satsning på idrætsområdet. Produktet består af to små ‘pods’. Den ene monteres på skoen og den anden på brystet. Herefter åbnes med medfølgende app og podsene parres til mobilen. Når du derefter løber med udstyret på, kan appen registrere data, som kan give stemmefeedback i realtid.

Det er et spændende og innovativt bud på en motionsapp, der kan fungere som en træner, som giver skræddersyet feedback.

3. Vivino

Er stiftet i 2010 og for længst udråbt som et hit i vin-verdenen. App’en har mere end 15 millioner brugere, og Vivinos stifter har endda slået sig ned i San Francisco for at være tættere på sine samarbejdspartnere.

App’en fungerer ved, at du kan pege din telefon mod en flaske i supermarkedet og tage et billede af dens etiket. App’en tænker derefter i et par sekunder, hvorefter den giver dig information om vinen med alt fra druesort, terroir, hvad den passer til med mere. Dertil får du også oplysninger om, hvor god andre vurderer vinen at være fra en skala fra et til fem.

4. Subway Surfers

Er listens første egentlige spil. Subway Surfers er det mest benyttede spil, der nogensinde er lavet i Danmark – og har derfor forlængst opnået kultstatus i en genre, hvor konkurrencen er benhård, og der er rigtig mange om buddet.

Subway Surfers har over 500 millioner downloads, hvilket måske er det bedste og mest sigende kvalitetsstempel, en app kan få.

5. Too Good To Go

Har en vision om at mindske madspild fra restauranter – og de har derfor ramt essensen af den tid, vi lever i med større opmærksomhed på problemer som madspild – og selvfølgelig danskernes evige higen efter at gøre en god handel.

Det fungerer således, at restauranter kan tilmelde sig Too Good To Go og derfra skrive, når de har mad til overs. Derefter kan du købe en boks, som du kan fylde på restauranten.

6. Yourlocal

Startede oprindeligt som en sms-kæde, men har vokset sig stor og stærk – så nu kan både forbrugere og forretninger få noget ud af app’en. Den har samme formål som Too Good To Go – nemlig at bekæmpe madspild.

I app’en får du en notifikation, når din yndlingsbutik har et nyt tilbud. Forbrugerne får derved mulighed for at købe varer til nedsat pris, hvis de handler hurtigt. App’en kræver en vis grad af spontanitet, fordi du aldrig ved, hvornår der dukker et tilbud op.

7. Reshopper

Blev i 2015 kåret som Danmarks bedste børneapp. App’ens formål er at ændre den måde, du handler med brugte ting til børn ved at gøre det nemmere og mere tidsbesparende at sælge og købe ting til børn lokalt.

I app’en kan du nemt og hurtigt se, hvad der er til salg i nærheden af dig – uanset hvor du er. App’en er i dag downloadet over 150.000 gange, og der er oprettet over 3,4 millioner annoncer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *